Information om opbygning af legeplads del 4

                                                                                                            

Velkommen til Sletten, del 4.

 

I 2008 blev det af grundejerforeningen pålagt os på del 4, at få oprettet et legepladsudvalg, med henblik på at få opbygget det fælles grønne areal.

 

På et fælles møde blev alle beboerne opfordret til at komme med i legepladsudvalget. Resultatet blev at følgende takkede ja til opgaven:

Tue Bech-Hansen nr. 86, Tage Øhlenschlæger nr. 124, Ole Bælum nr. 126, Carsten Linding nr. 92, Mike Mathiesen nr. 122, Thomas Winnel nr. 118, Søren Starup nr. 88, Johnny Hobøll nr. 116, Henrik Ahle nr. 104 & Henrik Lykke nr. 94.

Alle kan ved eget ønske komme med i legepladsudvalget og dermed påvirke beslutningerne. Man skal bare tage kontakt til en af de ovenstående personer.

 

Det var et stort stykke arbejde, som herefter gik i gang. Det er var et meget nøje forarbejde, hvor vi har været på besøg på flere forskellige legepladser for at få så god inspiration som muligt.

Desuden har vi indhentet mange oplysninger om det at anlægge en legeplads, da vi skal overholde gældende lovgivning.

 

Vision:

Vi har lagt vægt på at legepladsen bliver motorisk god og sikker for børnene, samtidig med at det kunne blive et fælles samlingspunkt for alle, som bor på del 4. Naturligvis har vi også tænkt på, at legepladsen vil få et udseende, så den passer ind i miljøet (naturlegeplads).  

 

Økonomi:

Der er fra beboerne kommet mange gode ønsker til hvad legepladsen skal indeholde og vi mener at kunne opfylde de fleste af ønskerne.

For at økonomien ikke skulle blive uoverkommelig, så har vi prioriteret tingene.

 

Fra grundejerforeningen vil legepladsudvalget modtage omkring 9.000-10.000 kroner årligt til vedligeholdelse. Men opbygningen af legepladsen skal beboerne på del 4 selv betale. Derfor blev løsningen, at det var nødvendigt at opkræve kr. 2.800 pr. husstand, som en engangsbetaling i forbindelse med etableringen.

Da alle grundene ikke er solgt da vi gik igang, ville opkrævningen blive udsendt efterhånden som grundene blev solgt og familierne flytter ind.

Efterhånden som området bliver opbygget, vil legepladsudvalgets opgave være, at tilføre nye aktiviteter og vedligeholde de bestående, svarende til den økonomi der er råd til.

 

Vi mener, at legepladsen vil være med til at gøre vores område det mest attraktive på Sletten og dermed til fordel for os alle. Hvorfor vi opfordre alle til at gå aktivt ind i arbejdet omkring det fælles areal.

 

 

Betalingen kan ske ved brug af det omdelte girokort.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

De frivillige fra legepladsudvalget: